Åbningstider: Mandag - Fredag 08:00 - 19:00 | Lørdag 08:00 - 18:00 | Uden for åbningstid efter forespørgsel |

Telefonisk bestilling

Vi sidder parat til at tage imod bestillinger og besvare henvendelser telefonisk inden for vores åbningstid.

Email bestilling

Du er altid velkommen til at sende alle typer henvendelser eller bestillinger via mail.

Online bestilling

Er du allerede kunde hos os, kan du med fordel få adgang til vores online bestilling. Kontakt os for oprettelse.

Chat

Vi besvarer gerne spørgsmål og henvendelser via chat, som er åben hverdage 10-18.

FAQ


Vi fragter mange forskellige typer forsendelser og vores kunder har alle individuelle ønsker og behov. For at vi kan få din forsendelse frem på den bedste måde og dirigere vores cykelbude effektivt, har vi brug for at vide:

Hvad vi skal transportere og hvor meget det cirka fylder/vejer

Modtagers adresse, navn og gerne også telefonnummer

Ønsket tidsramme for levering og eventuel deadline

– Eventuel reference til faktura (omkostningssted, projekt, ordrenummer)

Er det første gang du bestiller, vil vi dertil gerne vide:

– Firmanavn, kontaktperson, registreret adresse og CVR-nummer

– E-mail adresse hvortil vi kan stile din faktura og eventuelt automatisk fremsendelse af leveringsbekræftelse (hvis dette ønskes).


Vi ville ikke kunne tilbyde en reel express leveringsservice, hvis alle forsendelser skulle forbi vores kontor for at blive målt og vejet. Derfor beror kategorisering af leveringer på det enkelte buds vurdering ud fra volumen og anslået vægt. Vi prøver altid at finde den billigste og mest fair løsning for vores kunder. Er du i tvivl om, hvordan vi vurderer en specifik levering, er du altid meget velkommen til at spørge budet direkte, eller kontakte os via telefon eller mail.

Forsendelser der leveres som postomdeling bliver altid vejet på vores kontor.


Leveringstid inkluderer afhentning og aflevering af din forsendelse. Altså er eksempelvis en “standard” expresslevering både afhentet og afleveret inden for 1½ time. Leveringstiden starter når vi registrerer din bestilling, eller på det tidspunkt du angiver, at din levering er klar til afhentning.


Vi tager gerne imod forudbestillinger, og har du særlige krav, kan vi afvikle din tur langt bedre, hvis vi kan planlægge leveringen på forhånd. Har du brug for afhentning eller levering på et præcist minuttal, takseres turen som udgangspunkt enten som standard eller VIP, afhængigt af tidsrammen.


En af de store fordele ved at sende med By-Expressen er, at vi ikke stiller krav til, hvordan du skal pakke din forsendelse. Poser, tasker, konvolutter, æsker, plakatrør eller helt uemballerede varer kan transporteres sikkert i vores specialsyede rygsække og tasker.

Du skal selvfølgelig indpakke det, du vil have sendt, på en måde, du føler dig tryg med. Hvis din forsendelse er særligt skrøbelig, skal du huske at pakke den, så den er beskyttet tilstrækkeligt til at kunne klare at blive transporteret i en taske eller på ladet af en af vores ladcykler. For eksempel skal glas og keramik pakkes i bobleindpakning og pap, og mad skal være i tætsluttende emballage. Hvis der er flere skrøbelige ting, såsom porcelænsgenstande i en kasse, skal du pakke dem, så de ikke kan ramme hinanden. Vi vil altid være så omhyggelige som vi kan med sarte varer, men uden tilstrækkelig emballage hæfter du selv for risikoen for evt. skade på din forsendelse. Hvis vores cykelbud vurderer at en forsendelse ikke er tilstrækkeligt sikkert pakket, kan vi pålægge et tillæg for ventetid for ompakning. Fortæl os gerne på forhånd, hvis noget er ekstra skrøbeligt, så vi kan håndtere det omhyggeligt og kan planlægge vores rute derefter.

Vi transporterer alle forsendelser i specialsyede, robuste og vandtætte tasker, men skal du fragte noget der er særligt fugtsensitivt, beder vi dig tage højde for dette når du pakker det, da det er umuligt helt at undgå fugt når tasker åbnes og lukkes, fra våde handsker m.v.

For vores generelle betingelser vedrørende forsikring og ansvar, henviser vi til vores forretningsbetingelser.


Dine varer skal mærkes med modtagers information, så både cykelbudet og modtager tydeligt kan identificere det. Tænk på at vores cykelbude ofte transporterer flere varer på samme tid, og at modtageren kan være en reception, der skal fordele forsendelser til mange modtagere dagligt. Ønsker du ikke at adresselabel skal fremgå af forsendelsen ved aflevering, af æstetiske eller andre årsager, kan du udfylde modtageroplysninger på et seperat dokument som du giver til buddet.


1. Ved bestilling registreres ordren i vores disponeringssoftware

2. Ordren delegeres per radio til cykelbudet med den optimale rute. Ordren vises på budets mobil-software

3. Budet afhenter forsendelsen fra afsenderen og rapporterer afhentning via radio

4. Budet leverer din forsendelse inden for leveringsfristen og registrerer afleveringen (navn, tid og signatur) direkte i vores software via mobiltelefon

5. Disponeringsprogrammet sender en e-mail med bekræftelse af leveringstidspunkt og underskrift, hvis dette ønskes


Betalingsmetoder

Betalingsfrist på faktura er 10 dage fra udstedelse, med mindre andet er aftalt. Betaling kan foregå via følgende metoder.

Faktura

Vi opretter en kundekonto ganske gratis. Det betyder, at du vil få en e-mail ved slutningen af måneden, med detaljeret faktura og oversigt over dine bestillinger, der kan betales via bankoverførsel, MobilePay eller betalingskort.

Kontant

Hvis du ikke ønsker en kundekonto, kan du betale kontant med det samme ved afhentning/levering. Vi vil gerne bede dig om at have lige penge, da vi ikke nødvendigvis har byttepenge med.

Mobilepay

Hvis du ikke ønsker en kundekonto kan du nemt betale med det samme ved afhentning/levering med MobilePay.

Betalingskort

Du kan ikke betale direkte med betalingskort, men vi kan sende dig en faktura med det samme på din mail med en link til betaling med kort.

Bestillingsvilkår

Tilladelse til erhvervsmæssig postbefordring: Download PDF

Generelle vilkår og betingelser for transport med By-Expressen: